1. JUNI 2022

Hjælp os

Vær med til at skabe det bedste intranet for folkekirken.

Folkekirkens Nye Intranet 785X432 740X407

Folkekirkens nye intranet afløser DAP 2023.

Af: Anja D. Christensen

Arbejdet med folkekirkens nye intranet er i fuld gang – og vi vil gerne have din hjælp.
Vi søger derfor nu deltagere til et brugerpanel, der kan være med til at sikre, at det nye intranet bliver designet efter brugernes behov. Din feedback som testbruger er afgørende for, at vi får et intranet, der fungerer for dig og alle andre, der kommer til at bruge det.

Har du mod på at være med til at teste og vurdere løsninger i det nye intranet?
så meld dig til her: MELD MIG TIL

Sådan foregår det
Brugertestene foregår online i løbet af juni og juli måned. Du vil som brugerpaneldeltager modtage en række mails med små opgaver og spørgsmål i forbindelse med det nye intranet. Hver e-mail kan besvares på mindre end 10 minutter.

Der har allerede tidligere i projektet været mulighed for at komme med input til intranettet. Projektet er nu i en ny fase, hvor udviklingen er i gang, og der har vi brug for dine input i forhold til de komponenter, der bliver udviklet. Det nye intranet afløser DAP (Den Digitale Arbejdsplads) i 2023.

Tilmeld dig brugerpanelet her. TILMELD BRUGERPANEL  

Spørgsmål?
Har du spørgsmål om brugertestene, kan du kontakte Marie Østerholt fra Folkekirkens IT (maro@km.dk). Ved generelle spørgsmål om det kommende nye intranet kontakt Jenny Hviid, projektleder/digital redaktør, folkekirkens nye intranet (jeah@km.dk).   

Flere artikler om samme emne

#Folkekirkens nye intranet #DAP