Kirkeligt genbrug i genåbningens skær

Det er forår, og der er håb og genåbning i luften. Sådan er det også denne mandag martseftermiddag på hjørnet af Vesterbrogade og Pile Allé på Frederiksberg, hvor Kirkens Genbrug efter måneder uden besøgende og en velbenyttet Dankortterminal atter har slået dørene op. Og det med sådan en succes, at kunderne står i kø på fortovet.

- Ja, af hensyn til Coronarestriktionerne må der kun være fem kunder ad gangen herinde, siger Kirstine Vangsgaard Jørgenssen og klipser prisen fast på et par damebukser og hænger dem på en bøjle.

- Men alligevel er det fantastisk at se, hvordan folk bakker op om butikken. De har vist savnet at komme her lige så meget, som vi andre har, fortsætter Kirstine Vangsgaard Jørgenssen

Sammen med Birte Lindstrøm og Vibeke Bonnie Jakobsen var hun med at starte butikken i 2013. Frederiksbergs Sogns Menighedspleje, der er tilknyttet Samvirkende Menighedsplejer, var på udkig efter en større indtægtsmulighed for at kunne styrke sognets diakonale arbejde, og øverst på ønskesedlen stod en genbrugsforretning.

- Der blev indkaldt til et introduktionsmøde, og vi tre var nogle af dem, der blev prikket på skuldrene og spurgt, om vi ville være med til at sætte det hele i gang. Vi sagde ja, for det var en spændende opgave, siger Birte Lindstrøm, der siden det første møde var været bestyrelsesformand for butikken.

Vi er trukket tilbage til et af baglokalerne, der fungerer som både kontor og mødelokale. Det trange rum er fyldt med malerier, bogstabler, tæpper og andre effekter, der enten er reserveret eller skal gøres klar til salg i butikken. Her, med kaffe og Quality Street på bordet, trækker Vibeke Bonnie Jakobsen præmissen for butikken op.

Diakoni
- Formålet er at lave diakoni. Det er der også behov for på Frederiksberg, hvor der for eksempel sidder mange ensomme ældre. Når der ikke er Corona, kan vi derfor støtte kirkens arbejde med sociale arrangementer, hvor de ensomme kan møde andre, ligesom vi også uddeler penge til julehjælp, til spejderne og til børnekorene ved Frederiksberg Kirke. Det kan godt være, at folk har nogle forestillinger om det såkaldt rige Frederiksberg, men behovet for hjælp er tydeligt, siger Vibeke Bonnie Jakobsen.

Butikkens omsætning har siden første regnskabsår ligget stabilt på godt 600.000 kroner. Overskuddet er 300.000 kroner, der fordeles ligeligt mellem den lokale menighedspleje og Samvirkende Menighedsplejer.

- Sammen med gudstjeneste, undervisning og mission er diakoni en af folkekirkens mest centrale opgaver, og vi er da også glade for at kunne hjælpe både lokalt og nationalt. Uden de penge, som butikken her giver, ville det se meget anderledes ud, siger Birte Lindstrøm.

Men der er et lag mere. For butiksdriften handler også om at give et socialt sammenhold og samlingssted for de cirka 35 frivillige, der på hver sin måde er tilknyttet butikken.

- Det er ingen hemmelighed, at dem, der hjælper til, er oppe i årene. Ligesom vi tre, der sidder her. Vi har et par unge på vagtskemaet, men den typiske frivillige er en kvinde, der har mistet sin ægtefælle, og derfor har brug for et sted at høre til, siger Kirstine Vangsgaard Jørgenssen.

Birte Lindstrøm nikker.

- Og det får de her i butikken, siger hun.

- Her holder vi personalemøder, nytårskur og sommerudflugt, så vi på den måde prøver at styrke det sociale fællesskab. Det har en stor betydning for de frivillige, for så kan vi også tale mere uformelt.

Genbrugsbutikken som samlingssted

Denne helt nære og konkrete form for diakoni ligger lige for hos Samvirkende Menighedsplejer. Organisationen, der blev stiftet i 1902, har 17 genbrugsbutikker over hele landet, og for generalsekretær Mette Møbjerg Madsen er førsteprioriteten ikke at tjene penge:

- Nej, det vigtigste er at kunne tilbyde et samlingssted for de frivillige. Mange af dem, der melder sig, er i en sorgproces over tabet af ægtefællen, og derfor er det vigtigt, at de har et sted at kunne holde til og gøre en forskel ved at gøre noget for nogle. Vi har også set, hvor stærkt det interne netværk har været under Coronanedlukningen, hvor de frivillige har ringet og skrevet med hinanden, siger Mette Møbjerg Madsen og fortsætter:

- Nogle af de frivillige var ikke kirkelige, da de meldte sig i en af vores butikker. Men det er de blevet, fordi de har oplevet genbrugsbutikken som kirkens fremstrakte arm. Også derfor har butikkerne en stor betydning.

Forbindelsen til folkekirken

Der er da også en lige linje mellem folkekirken og menighedsplejerne. Samvirkende Menighedsplejer arbejder på folkekirkens evangelisk-lutherske formål, og derfor er der en tæt forbindelse mellem de lokale menighedsplejer og de stedlige menighedsråd. Det var en af grundene til, at Kirstine Vangsgaard Jørgenssen, Birte Lundstrøm og Vibeke Bonnie Jakobsen i sin tid lod sig engagere. Dengang var de alle tre medlemmer af menighedsrådet i Frederiksberg Sogn – i dag er det kun de to førstnævnte, der er det.

- Selvom både butikken og menighedsplejen er uafhængige af menighedsrådet, er det vigtigt, at vi har et godt og tæt samarbejde. Vi er en del af folkekirken og dermed også en del af den lokale sognekirke. Det kan være svært for et menighedsråd at løfte det sociale arbejde på den måde, som vi kan som menighedspleje, fordi vi har en mere fri tilgang, siger Birte Lindstrøm

Det er en holdning, som Mette Møbjerg Madsen deler.

- Et menighedsråd har så mange opgaver, at det kan være svært at finde tid til det diakonale arbejde. Derfor er det positivt, at menighedsplejen med alle dens frivillige påtager sig dette vigtige arbejde. Det handler ikke om at stække menighedsrådets indflydelse, men udelukkende om at tilbyde at indgå i et samspil. For diakoni er vigtig. Jesus hjalp mennesker, der stod på kanten af samfundet, og det, hjertet er fuldt af, løber hænderne over med. Det er ikke en rigtig kirke, hvis vi ikke også har en social side, siger hun.

Glæden ved genbrug

Køen udenfor butikken er blevet lidt længere. Men Louise Petersen er en af de heldige fem, der nu er kommet ind, og for hende giver det god mening at købe genbrugsting.

- Jeg er ikke så glad for at bruge penge på nye ting, når der er så mange brugte ting, jeg kan købe i stedet. Og kvaliteten er god her, og jeg synes, det er fint, at overskuddet går til noget, så man også kan bidrage på den måde.

Samme holdning har Nikoline Østerby Kirkegaard, der er i butikken for første gang:

- Jeg er for at se på tøj, og jeg kan godt lide at købe genbrug. Og så støtter jeg et godt formål, det er ret vigtigt at kunne hjælpe nogle, der har brug for pengene, siger hun.

Det er præcis samme bevæggrund, der får Kirstine Vangsgaard Jørgenssen, Birte Lundstrøm og Vibeke Bonnie Jakobsen til hver dag at arbejde gratis i kirkens tjeneste.

- Nu skal du høre her, siger Vibeke Bonnie Jakobsen og peger på først sine to veninder, så sig selv.

- Det er Tordenskjolds soldat nummer ét, det er Tordenskjolds soldat nummer to, og jeg er

Tordenskjolds soldat nummer tre. Vi er alle sammen med i så meget på kryds og tværs her i sognet, og det er rart.

- Ja, når man har været arbejdsivrig hele livet, er frivilligt arbejde sagen. Det at kunne stille op i et fællesskab og arbejde med det, man er god til, er for mig væsentligt, siger Kirstine Vangsgaard Jørgenssen, der har været næstformand i den lokale menighedspleje siden 2012.

Det er Birte Lindstrøm enig i:

- Jeg er engageret i det frivillige arbejde for at kunne lave noget, der har en værdi og har en mening. Det, jeg laver her i butikken, har en værdi for sognet og for dem, der er frivillige, og så giver det et drive at se indtægten vokse, siger hun.