Dåb og nadver: hvad kan ændres – og hvorfor?

Afsættet var, at tre fagudvalg i de seneste par år har arbejdet med gudstjenestens liturgi. De to rapporter om dåb og nadver blev offentliggjort umiddelbart efter Folkekirkemødet. På Folkekirkemødet blev formiddagen derfor helliget til at høre og drøfte forskellige aspekter omkring de to sakramenter.

Sognepræst Marianne Juel Maagaard, Himmelev Sogn ved Roskilde fortalte om det nye nadverritual, som man i sognet som et forsøg har udarbejdet. Baggrunden var, at man der oplevede et ”jerntæppe” mellem dem, der gik til nadver og dem, der ikke gjorde. Det gav anledning til overvejelser.

- Er det vigtigt, at alle kirkegængere tager del i nadvermåltidet? Det rører og bevæger – er det ikke vigtigt at alle tager del i det? Og er Er vores nuværende nadverritualer på folkesproget – Vi mener nej. Nadver skal være et relevant til bud til både de fromme, regelmæssige kirkefædre og dåbsfædre, sagde Marianne Juel Maagaard blandt andet.

Mere poesi og mindre boltpistol

I menighedsrådet stillede man sig spørgsmålet:  Hvordan kan nadveren være et relevant tilbud til alle. Hvordan kan den blive til mere end et postulat om fællesskab? Derpå fulgte en proces, hvor kirkens præster og kirkemusikere stillede forslag, som i samarbejde med menighedsrådet blev justeret, indtil alle var tilfredse.

- Menighedsrådet ville have mere poesi. Og mindre boltpistol – mere af noget andet: skabelse, nærvær og kraftoverførsel, fællesskabsmåltidet – at give noget videre og opstandelseshåbet, fortalte Marianne Juel Maagaard.

Læs om det nye nadverritual på Himmelev kirkes hjemmeside. 

I Himmelev mener man, at det nye ritual, som taget i brug 1. januar i år er al arbejdet værd.

- Der kommer flere til alters, også flere kernekirkegængere. Der har været en livlig debat om nadveren i hele menigheden i flere år. Men det tager lang tid og jeg håber, at folkekirken vil arbejde videre med sagen, så det ikke er os glade amatører, der skal gå forrest, sluttede Marianne Juel Maagaard sit oplæg.

Nødvendigt med et levende samvirke

Menighedsrådsmedlem Helga Koldby Kristiansen, Fredenskirken i Aarhusforstaden Viby redegjorde for sine erfaringer og ønsker vedrørende samvirket mellem præst og menighedsråd om gudstjenestens liturgi – med fokus på dåb og nadver.

Jeg vil ikke angribe faste liturgier eller autorisationer, men oplever præster og menighedsråd hinanden som samarbejdspartnere, når det gælder gudstjenester? Er menighedsrådene klædt på? Er vi et deltagende lægfolk, eller har vi overladt gudstjenesten til de ansatte og overladt os selv til at være kirkebænkevarmere?, spurgte Helga Koldby Kristiansen.

Et levende samvirke mellem præster og menighedsråd er en nødvendighed for en levende gudstjeneste, fastslog hun og sagde:

- Jeg kunne ønske mig, at enhver proces i forbindelse med sognet kunne evalueres med – har vi haft en levende proces?

I samme ombæring kom Helga Kolby Kristiansen med en kommentar til biskopperne og fagudvalgene om liturgirapporterne, hvor arbejdsgrupperne ikke har haft deltagelse af lægfolk. 

- Jeg håber, den debat der følger efter offentliggørelsen af rapporterne, sker på alle niveauer i et samvirke mellem præster og lægfolk, sagde Helga Koldby Kristiansen.

Fagudvalg har sat rammen

Netop det, der skal følge af offentliggørelsen af liturgirapporterne om dåb og nadver, kom afdelingsleder Birgitte Graakjær Hjort, Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter ind på i hendes oplæg om dåb og nadver som to skelsættende handlinger. Hun har været en del af fagudvalget, som har udarbejdet de to rapporter.

- For at samvirket kan blive godt, er det vigtigt, at menighedsrådene bliver klædt på af præster og teologer og det er det, vi i udvalget har villet bidrage med. Er der behov for fornyelse? Vi vil forklare det, så det kan forstås af alle. Hvad er det centrale i Luthers opfattelse af dåb og nadver. Vi prøver at sætte rammen – og inden for den ramme er alle inviteret med til at debattere og udvikle. Vi mener, det er den rigtige rækkefølge, sagde Birgitte Graakjær Hjort.

Hun gennemgik hvad udvalget er nået frem til vedrørende hvad dåb og nadver er og hvori det centrale i de to sakramenter består. Inden hun opfordrede til, at man læser rapporterne, der er udgivet i lettilgængelige ”pixi”-udgaver. I dem er også forslag til, hvordan man lokalt kan debattere om dåb og nadver.

-Nu skal vi give os god til at debattere med hinanden. Hu vil vi lytte med meget store ører, efter hvad det afstedkommer af debatter, først ved bordene her på mødet og derefter ude i landet, sagde Birgitte Graakjær Hjort. Hun opfordrede til, at man indsender spørgsmål og kommentarer til folkekirkensliturgi@km.dk

Liturgirapporterne kan læses såvel i fuld længde som i pixi-udgaverne på www.folkekirken.dk.