4. SEPTEMBER 2017
Colourbox
Af: Eva Strøm og Jesper Moll
Sidste gang der blev ændret ved overenskomsterne for folkekirkens ansatte, var i 2015. Der var ved forhandlingerne ikke afsat midler til forhandlinger på statens område, og derfor kunne Landsforeningen og de øvrige repræsentanter for arbejdsgiversiden folkekirken ikke smide penge på forhandlingsbordet. Alligevel var den daværende formand for Landsforeningens personaleudvalg, Lone Wellner Jensen, godt tilfreds med resultatet.
Hun sagde efter forhandlingerne i 2015: - Vi er helt tilfredse med resultaterne af forhandlingerne med kirkefunktionærernes organisationer. Vi er særligt glade for, at det er lykkedes os at få sat nogle bedre rammer omkring lønforhandlingerne for menighedsrådene. I de nye organisationsaftaler er der blandt andet indsat en frist for videreførelse af en lønforhandling. Det er en klar fordel for menighedsrådene, fordi en lønforhandling ikke kan trækkes i langdrag. Vælger en organisation ikke at videreføre en forhandling inden for fristen, betyder det med den nye aftale, at organisationen accepterer det lønforslag, som menighedsrådet har fremsat, hvis der er tale om en nyansættelse.
I de nye overenskomster var der også kommet en række andre resultater til gavn for menighedsrådene. Blandt andet blev lønprotokollaterne for organisationsaftalerne gjort permanente. Lønprotokollaterne beskriver, hvordan lønforhandlingerne skal forløbe, og resultatet betød blandt andet, at der forhandles løn i efteråret, og at menighedsrådene kan forhandle skriftligt.